Pistaciedrøm
Fin og feminin kage med pistacie og citronfromage, som egner sig perfekt til eftermiddag med veninderne.
Tilberedningstid:
4 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Marcipanbund
- 60 g saltede pistacienødder
- 150 g marcipan
- 125 g sukker
- 2 stk. æg
- 125 g smeltet smør
- 50 g mel
Citronfromage
- 3 stk. husblas
- 100 ml citronsaft
- 1,5 stk. citronskal
- 75 g sukker
- 1,5 stk. past. æggeblomme
- 250 ml fløde
Pistaciemousse
- 3 blade husblas
- 130 g usaltede pistacienødder
- 85 g flormelis
- 180 g mascarpone
- 1 stk. citron (saft)
- 180 ml fløde
Herudover
-
100 g
marcipan
(til blomster)
- 100-150 g usaltede pistaciekerner
- 150 g hvid chokolade
Fremgangsmåde
Marcipanbunde:
- Pil pistacienødderne og nuller dem lidt, så ikke alt det salte kommer med, men kun lidt af det. Blend dem bagefter til mel i en minihakker.
- Kom pistaciemelet i en røreskål sammen med marcipan og sukker og rør godt – til marcipanen er smuldret.
- Kom herefter smørret i og tilsæt æggene en af gang. Giv hvert æg lidt røretid inden næste æg kommes i.
- Til sidst sigtes melet i, og massen smørres ud på en bageplade og bages ved 180 grader i 10-15 min. Stiller på køl med det samme.
Citronfromage:
- Husblassen stilles i blød i koldt vand ind til den skal bruges.
- Citronsaft, citronskal samt sukker kommes i en gryde og bringes i kog i nogle minutter – køl den herefter ned i nogle minutter
- Æggeblommerne tilsættes den let afkølede sirup og pisk massen til let skum over mellemvarme. Tager lidt tid. Herefter stilles massen på køl i ca. 15 min.
- Fløden piskes til skum og vendes i æggemassen. Gerne over flere omgange, så ikke massen skiller. Kom massen i en sprøjtepose, så den er klar til brug.
Pistaciemousse:
- Husblassen stilles i blød i koldt vand ind til den skal bruges.
- Pistacienødderne blendes til mel sammen med flormelissen. Kom herefter pistaciemelet i en skål og rør mascarponen ud i.
- Varm lidt af citronsaften op over et vandbad og smelt husblassen heri (kom ca. halvdelen af citronsaften i først, og gem resten til at smage til med i sidste ende. Citronen skal kun gøre cremen let og lækker – ikke overtage smagen).
- Fløden piskes til skum og vendes i pistaciemassen – gerne over flere omgange, så den ikke skiller.
- Kom massen i en sprøjtepose, så den er klar til brug.
Pynt:
- Marcipanen rulles ud mellem 2 stykker bagepapir. Stik ud til blomster og bag dem i nogle minutter ved 180 grader.
- Lav nogle små bolde af marcipan som midten af blomsten og tril dem i pistacienødder.
- Pistacienødder blendes helt fint og kommes i en beholder, hvor kagerne kan trilles i.
- Temperere den hvide chokolade, og kom den på et stykke kageplast, hvor du kører en skraber igennem med riller, for at danne små ¨snørebånd¨. Rul den og lad den tørre med enderne af kageplastet mod hinanden. Når de har sat sig kan de puttes på kagen.
Samling:
- Kom citronfromagen i 12 små ens forme (jeg brugte halvkugler) og stil i fryseren.
- Udstik 24 bunde og placer 12 ens forme på en plade. Kom en bund i hver og kom ca. 1 cm citronfromage i. Kom endnu en bund på, og kom pistaciemousse i til kanten. Kagerne stilles i fryseren.
- Lav pynten imens de sætter sig.
- Når kagerne har sat sig tages de ud af formene og trilles i pistacienødder og stilles klar. Herefter tages citronfromage-kuglerne ud af formene og placeres oven på alle kagerne. Til sidst sættes pynten på toppen.