Pizza-knækbrød
Marianne bagte disse lækre pizza-knækbrød som en favoritbagning i Den store bagedyst 2018. I hendes familie elsker de nemlig at bage hjemmelavet pizza, så derfor skulle Mariannes knækbrød både smage og formes som pizza slices.
Tilberedningstid:
1 time, 30 min.
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 1 dl hørfrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl havregryn
- 2-3 tsk. pesto med soltørrede tomater og chili
- 2 tsk. salt
- 1,1 dl olie
- 2,2 dl vand
- 2 fed hvidløg
- ½ dl groft mel
- ca. 350 g hvedemel
- 2 tsk. Santa Maria krydderurtemix
Fremgangsmåde
- Begynd med at blande olie, vand, pesto, pressede hvidløg og krydderier i en skål.
- Tilsæt alle kerner, gryn og groft mel. Tilsæt derefter alm. mel til dejen er jævn.
- Del dejen i fire lige store stykker, og rul hver klump ud imellem to stykker bagepapir.
- Brug en rund skabelon og skær dejen, så du får en stor cirkel. Del cirklen i 8 slicer med en skarp kniv.
- Spray med olie og drys med krydderurte-mix og salt. Bag brødene i 18-20 minutter ved 190 grader.
- Når knækbrødet er kølet af, kan de brækkes fra hinanden i de forskårne riller.