Pizza med lynhurtig tomatsauce
Jamie Oliver giver her opskriften på en pålidelig hverdags-pizzadej, som også kan bruges til brød. Den bliver bedst, hvis man bruger italiensk tipo 00-mel. Det giver dejen en skøn, glat konsistens. Man kan dog også bruge almindeligt hvedemel.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
8 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
-
Jamie Oliver
Jamie Oliver i Italien
Ingredienser
Pizzadej
-
1 kg
hvedemel
(Gerne italiensk Tipo 00 eller en anden mel med højt glutenindhold)
- 1 spsk. salt
- 50 g gær
- 1 spsk. sukker
- 4 spsk. olivenolie
- 6,5 dl vand
Lynhurtig tomatsauce
- 2 spsk. olivenolie
- 4 fed hvidløg
- 1 dl frisk basilikum
- 3 dåser flåede tomater
-
1 spsk.
salt
(Efter smag)
-
1 knivspids
peber
(Efter smag)
Fremgangsmåde
- Lav dejen:
Sigt mel og salt ud på en ren bordplade og lav en fordybning i midten. Bland gær, lunkent vand, olivenolie og sukker i en kande og lad det stå et par minutter, inden det hældes ned i fordybningen. Træk melet ud fra kanten og ind i væden med en gaffel. Bliv ved med at blande det. Når dejen er nogenlunde samlet, arbejder man resten af melet i med rene, meldryssede hænder. Ælt, indtil dejen er glat og elastisk. - Lad dejen hæve:
Drys dejen med mel, læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve til dobbelt størrelse i stuetemperatur. Det tager cirka 1 time. - Imens dejen hæver, laver du den geniale tomatsauce:
Kom olivenolie på en stor, varm teflonpande. Tilsæt hvidløget og ryst det rundt. Når det begynder at tage en smule farve, tilsættes basilikum og tomater. Mas tomaterne ud med bagsiden af en grydeske. - Smag saucen til med salt og peber. Når det kommer i kog, tages panden af. Si saucen gennem en grovmasket si. Større stykker moses igennem med grydeskeen. Kassér den tomat og basilikum, der ligger tilbage, men husk at skrabe al den lækre sauce fra bagsiden af sien ned i skålen.
- Hæld saucen tilbage i panden, bring den i kog og lad den simre i 5 minutter for at koncentrere aromaerne. Den er klar, når konsistensen er perfekt til at smøre på pizza.
- Nu skal pizzaerne gøres klar:
Tænd ovnen på 225 grader. Slå dejen ned på et meldrysset bord. Del dejen op i passende portioner. Mængden passer til 6-8 middelstore pizzaer. Rul pizzaerne ud i ca. ½ cm tykkelse, smør tomatsauce på. Og tilsæt ost eller andre ingredienser efter smag. - Bag pizzaen ca. 10 minutter i den varme ovn, til den er gylden og lækker.
TIP:
- Tomatsaucen kan holde sig en uges tid på køl. Man kan også fryse mindre portioner, evt. i en isterningbakke.
- Pizzadejen kan enten bruges straks eller opbevares på køl eller i fryseren, indtil man vil bruge den.
- Man kan også rulle pizzaerne ud i ½ cm tykkelse på forhånd, lægge olieret, meldrysset alufolie imellem og dække dem med husholdningsfilm. Så kan de stables i køleskabet, klar til brug.