Pizza med mozarella, figner og parmaskine
Jacob bagte i Den store Bagedyst 2017 denne lækre pizza med alt det bedste fra Italien: Bøffelmozarella, friske figner, parmaskinke og pecorino-ost. En skøn pizza, der både er smuk og smager af varmere himmelstrøg.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 7 dl vand
- 2 tsk. salt
- 10 g sukker
- 4 spsk. olivenolie
- 750 g hvedemel tipo 00
Tomatsauce
- 1 kg cherrytomater
- 1 dl olivenolie
- 1 spsk. groft salt
Fyld
- 300 g parmaskinke
- 10 stk. friske figner
- 2-4 stk. burrata eller bøffelmozzarella
- 150 g pecorino
- 1 bundt frisk basilikum
- frisk eller tørret oregano
- olivenolie til at dryppe med
Balsamico-reduktion
- 2 dl balsamico rødvinseddike
- 40 g sukker
Fremgangsmåde
Dej
- Tænd ovnen på 120 grader – almindelig ovn.
- Gæren røres ud i det håndvarme vand. Tilsæt salt, sukker og olivenolie.
- Melet kommes i lidt ad gangen, hellere for lidt mel end for meget. Dejen æltes grundigt, gerne med hænderne på et meldrysset bord. Stil dejen til hævning en times tid.
Tomatsauce
- Skær tomaterne i halve og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie og drys med salt. Tomaterne bages lige så længe som dejen er til hævning.
- Når tomaterne er blevet bløde og lækre, tages de ud af ovnen og blendes med en stavblender til en grov pasta.
- Skru nu ovnen op på maksimal varme – 250 grader, gerne mere.
Balsamico reduktion
- Balsamicoeddike og sukker kommes i en gryde og bringes i kog. Blandingen skal koge indtil der er lidt under halvdelen tilbage. Hældes på en lille kande og serveres til pizzaen som ekstra topping.
Bagning
- Del dejen i to lige store dele. Rul dem ud hver for sig, så de dækker en bageplade hver.
- Kom bundene én af gangen i ovnen på rygende varme bageplade, beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 5 minutter, hvorefter de tages ud og tomatsauce fordeles på bunden. Bag dem nu i yderligere 10-15 minutter.
- Når bundene er bagt fordeles fyldet på pizzaerne og de er klar til servering.