Plantebaseret brun julesovs
En brun, plantebaseret julesovs, der matcher den animalske og har mange skønne smagsnuancer.
Tilberedningstid:
Antal portioner:
4 pers.
Kok og program
Ingredienser
- 10 g tørrede svampe
- 1 spsk. brun miso
- 100 g knoldselleri
- 50 g skalotteløg
- 2 laurbærblade
- 5 spsk. kokos-, oliven- eller rapsolie
-
2,5 dl
havrefløde
(eller anden fløde)
- 5 hele nelliker
- 2 spsk. tomatpuré
- 1-2 spsk. citronsaft
- 1-2 spsk. ekstra god balsamico
- 10 g mørk chokolade 86%
-
4-5 spsk.
rødvin eller 2 spsk. cognac
(kan udelades)
-
1-2 spsk.
ahornsirup
(eller anden sirup)
- 3-4 spsk. tamari
- Friskkværnet peber
- Evt. lidt maizenamel
Fremgangsmåde
- Hæld så meget kogende vand på svampene, at det netop dækker. Lad dem trække et kvarters tid.
- Hæld 2 spsk. meget varmt vand på misoen og opløs den helt i vandet.
- Skær sellerien i små terninger og kog dem møre i vand, der netop dækker, i 6-8 minutter. Afdryp sellerien og gem vandet.
- Hak løget fint. Klem væden ud af svampene og hak dem fint. Gem væden.
- Svits løg, svampe og laurbærblade i olien, til løgene er bløde.
- Tilsæt fløde, nelliker, tomatpuré, 1 spsk. citronsaft, 1 spsk. balsamico, chokoladen og væden fra svampene.
- Bring sovsen i kog og lad den koge lidt ind. Fjern laurbærblade og nelliker.
- Kom den afdryppede selleri i blandingen og blend sovsen helt glat. Du kan evt. si sovsen.
- Tilsæt misoen og smag til med citronsaft, balsamico, rødvin eller cognac, sirup, tamari og peber.
- Hvis sovsen er for tyk, så tilsæt lidt kogevand fra sellerien.
- Hvis sovsen er for tynd, så jævn den med lidt maizenamel rørt ud i vand. Smag til igen.