Plantebaseret pålæg – rødbedehumus

I programmet Spis og spar gav kok Jesper Vollmer sit bud på fire plantebaserede spreads, der kan bruges som både pålæg og dip eksempelvis til tapas og andre snacks. Her får du opskriften på en flot rød og smagfuld rødbedehumus.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 200 g rødbede, kogt mør
  • 1 dåse kikærter, drænet
  • 1 fed hvidløg
  • 5 spsk. tahin
  • 1 citron, saft heraf
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • olivenolie efter smag
  • evt. vand
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Alt blendes på en foodprocessor og justeres med olivenolie og evt. lidt vand for den rigtige konsistens.
  2. Smag til med salt og peber.
  3. Prøv også opskrifterne på plantebaserede spreads af linser, selleri og ærter her.