Prøv at bruge spreads som pålæg på madpakken. (©DR)

Plantebaseret pålæg – sellerispread

I programmet Spis og spar gav kok Jesper Vollmer sit bud på fire plantebaserede spreads, der kan bruges som både pålæg og dip eksempelvis til tapas og andre snacks. Her får du opskriften på en cremet og smagfuld sellerispread.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

  • 1/2 knoldselleri
  • 1 spsk. smør
  • 2 dl mælk
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl selleri og skær den i mindre klodser. 
  2. Damp/steg under låg i smørret sammen med salt og peber, til det får lidt farve og damper mørt. 
  3. Kog op med mælken i 3 min. og blend det hele. 
  4. Prøv også opskrifter på ærtespread, linsespread og en rødbedehummus her.