Po boy sandwich med tigerrejer (©DR)

Po boy sandwich

En Po boy er en amerikansk sandwich med stegte tigerrejer. Opskriften lavede Brødrene Price i programmet 'When harry met sandwich'.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 12-14 stk. rå tigerrejer
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. timian
  • 0,5 tsk. cayennepeber
  • 2-3 spsk. mayonnaise
  • 1 smule citronsaft
  • 2-3 dråber tabasco
  • 2 stk. tomater
  • 1 stk. romainesalat
  • 2 stk. baguettes
  • 2 spsk. olie
    (til stegning)
  • 2 dl hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Lun brødene i ovnen. Rejerne pilles og vendes i hvedemel med de blandede krydderier, hvorpå de steges i varm olie.

  2. Flæk brødene, og smør dem med mayonnaise smagt til med citron og tabasco. Læg salatblade på den underste del af brødene og derpå rejer og tomatskiver. Læg den øverste del af brødene på og server.