Hjemmelavede pommes frites er altid dejligt tilbehør. (©Unsplash)

Pommes frites

Vil du også gerne prøve at lave dine pomfritter selv? Følg opskriften på en portion super lækre, velsmagende og hjemmelavede pommes frites fra Brødrene Price. Det er en stor fordel at bruge en friteuse, da den kan holde olien på rette temperatur, men det kan også lade sig gøre med en gryde og et termometer.

Vær opmærksom på, at kartoflerne skal udvandes i ca. 1 time.

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • ca. 6 bagekartofler
  • olie til friture
  • salt efter smag

Fremgangsmåde

Bagekartofler skrælles og skæres til pommes frites. Derpå udvandes de i koldt vand, som man skifter et par gange i ca. 1 time. 

Kog derpå kartoflerne i saltet vand til de er næsten møre. Tag dem op og lad dem køle af på et viskestykke. 

Kog dem derpå i friture, som holder omkring 140-150 grader, til de begynder at tage lidt farve, ca. 5-8 minutter. Det er vigtigt ikke at overlæsse frituren, så gør det ad flere omgange.  

Hertil kan pommes frites forberedes i god tid. Man kan også fryse dem ned på dette stadie. 

Lige inden de skal spises, kommes de i rygende varm friture (190 grader) til de er gyldne og sprøde. Dette gøres også i flere hold. Dryp dem af på fedtsugende papir.  

Fritterne kan holdes varme i ovnen med døren på klem. Vent med at salte til lige inden, de skal serveres.