Flotte Donald Trump-pop cakes. (©DR)

Pop cakes med lemon curd

Jesper lavede disse Donald Trump-pop cakes i 'Den store bagedyst'. Kagerne er med en lækker flødeostcreme og lemon curd.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Kage

  • 300 g stuetempererede æg
  • 300 g blødt smør
  • 300 g sukker
  • 300 g hvedemel
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 30 g rå rødbede

Creme

  • 200 g flødeost
  • 50 g blødt smør
  • 2 dl flormelis
  • Citronskal fra 1 citron
  • Lidt farve

Lemon/lime curd

  • Saft fra 2 citroner
  • Saft fra 2 lime
  • Skal fra 1 citron
  • Skal fra 1 lime
  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 70 g smør

Overtræk

  • 400 g marcipan
  • 400 g flormelis
  • 120 g glykosesirup
  • Lidt farve

Fremgangsmåde

Kage

  1. Pisk det bløde smør.
  2. Tilsæt 2/3 af sukkeret og pisk til det er opløst.
  3. Del æg i hvider og blommer.
  4. Pisk æggeblommer med smørblandingen.
  5. Riv rødbede og rør den i.
  6. Sigt melet i.
  7. Rør til det akkurat er ensartet.
  8. Pisk æggehvider og det sidste sukker tykt.
  9. Vend lidt af æggehviderne i dejen til den er lettere.
  10. Vend resten forsigtigt i.
  11. Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter.
  12. Afkøl og smuldr kagen.


Creme

  1. Pisk flødeost, smør, citronskal og flormelis til en tyk creme.
  2. Tilsæt den smuldrede kage og pisk til massen er ensartet.
  3. Tilsæt rød farve.
  4. Sæt på køl.


Lemon/lime curd

  1. Citronsaft, limesaft, æg og sukker varmes ved middel varme under let piskning.
  2. Når massen er varm tilsættes smøret.
  3. Varmes igennem under piskning til det opnår en tyk konsistens.
  4. Sættes på køl.


Overtræk

  1. Marcipan, flormelis og glykosesirup æltes til ensartet masse.
  2. Tilsæt farver.


Samling af kagen

  1. Rul 10 kugler af den kolde kagemasse og tryk en fordybning i toppen af dem. Stil dem derefter på køl.
  2. Rul marcipanen ud.
  3. Fyld fordybningerne i kagerne med din curd.
  4. Pak kuglerne ind i marcipan og pynt som du ønsker.
  5. Alle 10 sættes på pind.

Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 3)