Pop cakes med red velvet kage og passionsfrugtsirup
Disse flotte valentines-pop cakes består af en red velvet kage og en passionsfrugtsirup. Lisette lavede dem, da der var USA-tema i 6. sæson af 'Den store bagedyst'.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Red velvet kage
- 60 g smør
- 1 spsk. kakaopulver
- 150 g sukker
- 1 æg
- 1/2 tsk. vaniljeekstrakt
- Rød farve (mængde efter behov)1
- 1/2 tsk. salt
- 1/2 tsk. natron
- 160 g mel
- 1,2 dl kærnemælk
- 1,5 tsk. æblecidereddike
Cake pop kage
- 250 g red velvet kage
- 60 g flødeost
- 30 g usaltet smør
- 100 g flormelis
Passionsfrugtsirup
- 6 stk. passionsfrugter
- 150 g sukker
- 1,5 dl vand
- Citronsaft (efter behov)
- 1 spsk. kartoffelmel
Samling af kagen
- 10 stk. pop cake-pinde
- 400 g halvbitter chokolade
Fremgangsmåde
Red velvet kage
- Forvarm ovnen til 180˚C og smør en springform med usaltet smør el. lign.
- Pisk smør og sukker grundigt sammen.
- Tilsæt vanilje, kakaopulver og farve.
- Tilsæt halvdelen af melet og natron.
- Tilsæt kærnemælk og æblecidereddike.
- Tilsæt resten af melet.
- Bag kagen i 30-40 minutter.
Passionsfrugtsirup
- Bland alle ingredienser undtagen citronsaft i en kasserolle.
- Bring kasserollen i kog og lad den koge til siruppen tykner.
- Lad siruppen køle af og smag til med citronsaft.
Cake pop kage
- Bland alle ingredienserne med fingrene i en skål.
Samling af kagen
- Støb 20 hjerteskaller til kagen i en chokoladeform.
- Fyld skallerne ¾ med kagemassen.
- Gør plads til at tilføje sirup og indsætte pinden i kagen.
- Hæld lidt tempereret chokolade på kanten af en skal og sæt den sammen med en anden skal. Gør dette ni gange mere.
- Brug en nr. 10 tyl eller et tyndt rør til at smelte et hul der hvor pinden skal indsættes.
- Fyld kagerne med sirup så der er lidt plads til at indsætte pinden.
- Smelt chokolade og dyp enden af pinden før den indsættes i kagen.
- Luk tæt omkring pinden med den smeltede chokolade så siruppen ikke løber ud.