Pulled duck til hot ducks
Skønt og fedtet måde at tilberede and på. Marinaden er thai-inspireret med hoisinsauce og masser af ingefær.
Tilberedningstid:
2 timer, 45 min.
Antal portioner:
6 pers.
Kok og program
Ingredienser
Kød
- 1 stk. and
Marinade
- 1 dl hoisinsauce
- 1 smule sød chilisauce
- 2 fed revet hvidløg
- 1 smule stjerneanis
- 1 tsk. revet ingefær
- 1 tsk. flagesalt
Fremgangsmåde
- Flæk anden og tryk den flad.
- Rør alle ingredienserne til marinaden sammen.
- Lad anden trække en halv dags tid eller mere i marinaden.
- Læg anden i en dyb bradepande med rigeligt marinade, hæld vand ved og kom stanniol over.
- Braiser anden i ovnen ved 160 grader til kødet falder fra knoglerne.
- Lad anden køle af i marinaden og pil den derefter. Lad det pillede kød ligge i marinaden til du skal bruge det.
- Steg andekødet godt og kom det i et pølsebrød, top med syltede rødløg, hakkede ristede jordnødder og friskhakket koriander.