Rabarberkvadrater
En lille og lækker firkant fyldt med chokolade og rabarber
Tilberedningstid:
3 timer
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Rabarbercreme
- 500 g rabarber
- 150 g sukker
- 1 stang vanilje
- 5 blade husblas
- 1 dl creme fraiche
- 2 dl fløde
-
1 håndfuld
citronmelisse
(finthakket)
- 0,5 stk. citron (skal)
- 50 g hvid chokolade
Hvid bund
- 50 g sukker
- 50 g kokossukker
- 75 g smør
- 0,5 stang vanilje
- 50 g marcipan
-
2 stk.
æg
(delte)
- 0,5 dl mælk
- 1 tsk. bagepulver
- 15 g canihua
- 75 g mel
Chokoladebund
- 70 g mørk chokolade (70%)
- 0,5 dl fløde
- 75 g smør
- 75 g sukker
-
2 stk.
æg
(deles i hvide og blomme)
- 50 g mandelmel
- 25 g hvedemel
Mandelkaramel
- 100 g sukker
- 25 g mandler
Pynt
- 100 g rabarber
- 1 dl vand
- 0,5 dl sukker
- 0,5 stang vanilje
Hvid chokoladesmørrelse
- 150 g hvid chokolade
- 2 dl creme fraiche 38%
Fremgangsmåde
Rabarbercreme
- Husblas lægges i blød i koldt vand.
- Rengør rabarberstilkene og skær dem i mindre stykker. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og "mas" dem sammen med lidt sukker.
- Den tomme vaniljestang, rabarberen og alt sukkeret blandes sammen i et ovnfast fad.
- Bages i 25 min ved 180 grader. Tages ud mens der stadig er et godt bid. Saften sies fra og gemmes. Rabarberne køles.
- Fløde piskes med cremefraiche.
- Husblas vrides og puttes direkte i den gemte varme rabarbersaft. Rabarber blandes forsigtigt med saften og vendes med flødeblandingen sammen med finthakket hvid chokolade.
- Smag til med citron.
Hvid bund
- Smør, sukker, marcipan og vaniljekorn piskes lyst og cremet. Æggeblommer piskes i. De tørre dele tilsættes sammen med mælken. Pisk æggehvider stive og fold i dejen.
- Hældes i en lille bradepande og bages i 15 min ved 180 grader.
Chokoladebund
- Chokolade og fløde smeltes sammen ved svag varme.
- Smør og sukker piskes lyst og cremet.
- Æggeblommer piskes i, samt den smeltede chokoladefløde.
- Æggehvider piskes stive med 1 tsk. sukker. Mandler og mel vendes i og æggehviden foldes forsigtigt i til sidst.
- Hældes i en lille bradepande og bages 20 min ved 180 grader.
Sammenlægning:
- Lys bund, herpå rabarbercremen, der er begyndt at stivne, og chokoladebundslåg ovenpå med bunden op. På køl.
Mandelkaramel
- Sukker smeltes svagt på panden og hældes på bagepapir, så det bliver til hård karamel.
- Mandler og hård karamel males til mel.
- Find en flot form og drys melet i formen på bagepapir, så du får en flot figur, jeg har brugt et kvadrat:. Gentag.
- Bages i 1 minut til karamellen er smeltet.
Pynt
- 100 g rabarber skæres i mini kvadrater.1 dl vand, ½ dl sukker og ½ vaniljestang tilføjes i en gryde. Alt får et opkog undtagen rabarber. De kommes i bagefter i, og trækker minimum 30 min.
Hvid chokoladesmørrelse
- Chokoladen smeltes over vandbad og cremefraiche blandes i. Sættes på køl.
- Vend kagen om, så chokoladekage er nederst.
- Skær snitter ud af kagen og dekorer som du lyster med chokoladesmørelse smurt ud på toppen.
- Sæt lidt fløde på, mandelkaramel på toppen og pynt med citronmelisse, rabarber, ribs og granatæble.