Rådhus isbombe
I programmet 'nytårsknald' laver brødrene Price denne overdådige rådhus isbombe, der helt sikkert vil gøre et indtryk på dine gæster
Tilberedningstid:
3 timer
Antal portioner:
30 pers.
Kok og program
Ingredienser
Grund-ismasse
- 37,5 dl sødmælk
- 12,5 dl fløde
- 40 stk. æggeblommer
- 1 kg sukker
Chokoladeis
- 0,3 stk. grund-ismasse
- 200 g mørk chokolade
- 2 spsk. kakao
Appelsinis
- 0,3 stk. grund-ismasse
- 2-3 stk. økologiske appelsiner
- 1 smule grand marnier
Nougatis
- 0,3 stk. gund-ismasse
- 50 g hasselnødder
- 150 g sukker
Rådhus-mur-dej
- 600 g mel
- 600 g sukker
- 12 stk. æg
- 2 tsk. bagepulver
- 8 spsk. kakao
Rådhusspir-dej
- 200 g brun farin
- 2 dl mørk sirup
- 120 g smør
- 1 spsk. kanel
- 2 tsk. stødt nelliker
- 3 tsk. stødt ingefær
- 1 spsk. natron
- 1 kg hvedemel
- 3,5 dl sødmælk
Fremgangsmåde
Grund-ismasse
- Pisk æggeblommer hvidt med sukker. Kog mælk og fløde op og pisk det i æggesnapsen.
- Kom massen tilbage i gryden og varm op under piskning til 85 grader, eller til det tykner.
Chokoladeis
- Mens iscremen stadig er varm vendes hakket chokolade og kakao i.
- Køl massen ned og kør den på ismaskine.
Appelsinis
- Kom appesinskal i den varme iscreme og smag til med Grand Marnier.
- Køl massen ned og kør den på ismaskine.
Nougatis
- Smelt sukkeret til lys karamel på panden.
- Kom hasselnødderne ved og vend dem rundt i karamellen et minuts tid. Hæld nøddekaramellen ud på et stykke bagepapir eller en silikonemåtte. Lad den køle helt af og hak den så relativt fint.
- Kør grund ismassen på en ismaskine til den ligner softice og tilsæt så den hakkede nøddekaramel. Kør isen færdig.
Rådhus-mur-dej
- Pisk æg og sukker til en luftig masse. Bland mel og bagepulver og sigt det i æggemassen. Tilsæt kakao og bland dejen forsigtigt så luften ikke slås ud af æggene.
- Bred dejen tyndt ud på en bageplade dækket af smurt bagepapir - hvis bagepladen er lille, skal det nok gøres ad flere omgange.
- Bag bunden / bundene i ca. 12-15 minutter. Skær dem ud så de passer til isens form.
Rådhusspir-dej
- Farin, sukker og smør smeltes i en gryde. Bland mælken i og lad det køle af. Natron og krydderier blandes med melet og sigtes i væsken. Ælt dejen sammen go lad den hvile koldt i et par timer.
- Skær imens skabeloner efter ønske ud i karton. Rul derpå dejen tyndt ud og skær den ud efter skabelonerne.
- Bag stykkerne ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. Tårnet samles ved hjælp af karamel og overtrækkes derpå med grøn glasur.
- Endvidere marcipan og chokolade til urskiver, flormelis og grøn frugtfarve til spiret og æggehvider pisket til marengs med flormelis til ”lim”.
Montering
- Selve tårnet laves i en firkantet form, som kan rumme ca. 5 liter. Begynd med et lag appelsinis i bunden, derpå et udskåret stykke chokoladebund dryppet med lidt Grand Marnier. Så et lag chokoladeis, endnu et stykke vædet chokoladebund, så et lag nougatis. Slut af med en chokoladebund. Sæt formen i fryseren og lad den efterfryse.
- Til spiret limes de forskellige dele sammen med flydende karamel. Dette gøres lettest hvis man har en model af spiret i karton til at bygge over. Men pas på at karamellen ikke hænger fast i kartonen!
- Spiret overtrækkes med grøn glasur.
- Lav urskiver at tyndt udrullet marcipan, hvor tallene er skrevet med flydende chokolade. Læg urskiverne i fryseren, så de bliver helt hårde.
- Tag istårnet ud af formen og beklæd det med udskårne chokoladebunde. De klistres på ved hjælp af lidt marengs. Urskiverne klistres på med lidt flydende karamel.
- Sæt spiret på tårnet og monter det øverste af spiret i form af en lille chokoladepind. Lad det evt. sne på rådhus-bomben med flormelis.