Pandekager er en af danskernes favoritdesserter - prøv at lave dem som Rådhuspandekager. (©DR)

Rådhuspandekager

Den oprindelige opskrift på de berømte “Rådhuspandekager” stammer efter sigende fra Langelinie Pavillonen omkring 1938. Opskriften blev givet videre til ejeren af Store Kro i Fredensborg, som var leverandør til Københavns Rådhus, og hér er de blevet serveret lige siden

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Til pandekager

  • 4 æg
  • 250 g mel
  • 1/2 l kærnemælk
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 salt

Creme

  • 4 stk. past. æggeblommer
  • 4 spsk. vanilliesukker
  • 4 spsk. sukker
  • 3 spsk. likør
    ((Grand Marnier eller Cointreau))
  • 4 dl fløde

Abrikospuré

  • 250 g lyse abrikoser
  • 3-4 spsk. flormelis - eller efter smag
  • Saft af en appelsin
  • Endvidere 50 g ristede mandelsplitter

Fremgangsmåde

Arbejdstid: 1 time

Øvrig tid: Ca. 2 timer

Til cremen røres æggeblommer, sukker og vanilliesukker først lyst. Imens udbløder man husblassen i koldt vand, og vrider den op. Husblassen opløses i likøren over meget svag varme og holdes håndvarm.
Pisk fløden stiv, hæld husblassen i cremen under piskning, og vend derpå flødeskummet i.  Kom cremen i en sprøjtepose, og lad den sætte sig lidt i køleskabet.

Lad de tørrede abrikoser simre stille i appelsinsaft og vand, der lige dækker dem, i ca. 20 minutter.

Tag dem op, og kom dem i en blender. Blend dem grundigt sammen med flormelis. Hvis massen virker for tyk, kan man spæde forsigtig med lidt af kogevandet.
Afkøl puréen, og kom den i en sprøjtepose. Man kan sagtens bruge usvovlede abrikoser, men så skal man være forberedt på, at puréen bliver brun.


Pandekager:
Pisk æg, mel, kærnemælk, sukker og salt sammen, og lad derefter dejen hvile godt en time.  
Steg derefter 10-12 stk. pandekager af dejen, i let brunet smør . 
Pandekagerne stables med lidt flormelis imellem hvert lag. 

Læg en stribe abrikospuré og en stribe creme på hver pandekage. Drys mandler på og rul eller fold pandekagerne om fyldet. Pynt pandekagerne med lidt ekstra hakkede mandler og lidt abrikospuré.