Ramsløgene bliver sprøde efter cirka 45 minutter i ovnen ved 100 °C. Drys med sesamfrø og havsalt. (Foto: Lærke Lie Pedersen ©DR)

Ramsløgschips med sesam og havsalt

Det er nemt at lave sprøde og lækre chips af ramsløg. De bages i ovnen, til de er sprøde, og de kan spises som de er, eller du kan drysse dem med sesam og lidt havsalt for ekstra smag. Du kan finde ramsløg i den danske natur fra marts til maj.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 0 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 god håndfuld ramsløg
  • Lidt olivenolie
  • Lidt sesamfrø
  • Lidt havsalt

Fremgangsmåde

  1. Skyl ramsløgene, og dup dem tørre i et viskestykke eller med køkkenrulle. 
  2. Smør bladene med lidt olie ved at pensle dem på hver side, og læg dem på en bageplade. 
  3. Drys evt. med sesamfrø og lidt havsalt. Pas på med havsalten, da bladene i sig selv har en god, kraftig smag. 
  4. Bag dem i ovnen ved 100 °C i cirka 45 minutter, eller til de er sprøde.

Prøv også kryddersmør med ramsløg eller ramsløgspesto