RAW-cake med jordbær og mango
Prøv denne spændende RAW-cake med chokoladebund, jordbærcreme og mangopuré.
Tilberedningstid:
4 timer
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Crunchy chokoladebund
-
8 stk.
dadler uden sten
(evt. medjool-dadler)
- 3 spsk. kokosolie
- 1 dl paranødder
- 1 dl revet kokos
- 1 dl rå kakaopulver
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 knivspids salt
- 1 dl morbær
Jordbærcreme
-
6 dl
cashewnødder
(lagt i blød 2 timer)
- 4 spsk. rå kokospalmesukker
- 2-3 dl jordbær
- 3 dl kokosolie
- 2 spsk. fiber HUSK
- 3 tsk. rødebedekrystaller
- 1,5 dl vand
- 1 tsk. honning
Fremgangsmåde
N.B. Når du blander kagens bestanddele så smag undervejs og vurdér, om der evt. skal lidt ekstra af "det ene eller det andet" i for at give den bedste smag.
Chokoladebund:
- I en foodprocessor kombineres dadler, kokosolie, paranødder, kokosmel, rå kakaopulver, vaniljepulver, salt og morbær.
- Pulsér til du har en grov "dej".
- Placer en kagering på et plant underlag og læg et stykke tilskåret bagepapir i bunden af den. Læg et stykke kageplast rundt langs indersiden af ringen.
- Fordel nu dejen i bunden af ringen og tryk den sammen med bunden af et glas eller lign.
- Stil den på køl, mens du laver jordbærcreme og mangostjerner.
Jordbærcreme:
- Lav jordbærcremen ved at blende cashewnødder, palmesukker, halvdelen af jordbærrene, kokosolie, HUSK-fibre, rødbedekrystal og ca. 1½ dl. vand.
- Hak den anden halvdel af jordbærrene groft og tilsæt dem til cremen.
- Smag evt. til med honning.
- Fordel et lag jordbærcreme på ca. 1 centimeter på kagens bund.
Mangostjerner:
- Skær en mango i tynde skiver.
- Udstik mangostjerner med en lille stjerneudstikker.
- Placer nu mangostjernerne jævnt langs indersiden af kageringen ved at lade dem "stå" på cremen og klistre til kageplasten.
- Fordel nu resten af jordbærcremen forsigtigt i kageringen uden at flytte med mangostjernerne (dog skal der være plads til mangopureen). Sæt kagen på køl.
Mangopuré:
- Blend frisk mango, tørret mango, banan, kokosolie, HUSK-fibre og gurkemeje til en gul puré. Fordel mangopuréen øverst på kagen og sæt igen kagen på køl.
Kokoskrymmel:
- Lav nu kokoskrymmel ved at fordele kokosmelet i 2 skåle.
- Rør gurkemejen op med 1 tsk. vand og bland i den ene skål.
- Rør til kokosmelet er helt gult.
- Rør rødbedekrystallerne op med 1 tsk. vand og bland i den anden skål.
- Rør til kokosmelet er helt pink.
- Lad evt. melet tørre i 10 minutter, spredt ud på bagepapir.
- Når kagen er helt fast, fjernes kageringen og kageplasten trækkes forsigtigt af.
- Kagen skal nu dekoreres på toppen.
- Placér forsigtigt den store stjerneudstikker midt på toppen af kagen og drys gul kokosmel indeni stjernen og rød kokosmel udenfor stjernen.
- Fjern til sidst stjerneudstikkeren, og kagen er færdig.
- Server kagen, mens den er kold. Velbekomme.