Thailandske rejechips med dip (©DR)

Rejechips med dip og Mango Sticky rice cocktail

Sprøde hjemmelavede rejechip er nemme at lave og er en lækker snack eller forret til thailandsk mad. Brødrene Price lavede her en thaimayo til og serverede de store rejechips med en Mango Sticky rice Cocktail. Prøv det derhjemme!

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 6 pers.

Ingredienser

Rejechips

  • 1 pakke krupuk, rejechips
    (Købes gerne i et thai/asien-marked)
  • 1 l neutral olie
    (til friture)

Dip til rejechips

  • 1 dl mayonnaise
  • 1,5 stk. lime, skal heraf
  • 1 tsk. sambal oelek
  • 1 tsk. rejepasta
  • 1 smule sukker
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber

Mango Sticky rice cocktail, pr. person

  • 3 cl Rice-vodka
  • 3 cl Malibu-rum
  • 0,5 stk. mango
  • 2 cl limesaft
  • 1 cl vaniljesirup
  • 1 smule sesamfrø
    (til pynt)
  • 1 smule kokosmælk
    (til pynt)

Fremgangsmåde

  1. Rejechipsene friteres i 10-15 sekunder i meget varm, neutral olie. Tages op og lægges på fedtsugende papir.

  2. Dip til rejechips:
    Smag mayonnaisen til med limeskal, rejepasta, sambal oelek, salt, peber og en anelse sukker.

  3. Mango sticky rice-cocktail:
    Blend de første fem ingredienser sammen med isterninger. Server med sesamfrø og lidt kokosmælk på toppen.