Rejecocktail i en lækker opskrift fra Anne HJernøe med avocadocreme og mango. (©DR)

Rejecocktail med avocadocreme

Den klassiske rejecocktail har i programmet Annemad fået et eksotisk tvist. Anne Hjernøe har lavet denne nemme og hurtige opskrift på rejecocktail med mango og avocadocreme, som er både smuk og smager fantastisk.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

Rejecocktail

  • 200 g pillerejer
    (kan erstattes af rejer i lage)
  • 1 stk. mango
  • 2 spsk. koriander
  • 0,5 stk. chili
  • 1 smule frisk kokos
  • 2 stk. avocado
  • 2 spsk. limesaft
  • 0,5 stk. rødløg
  • 1 smule salt

Fremgangsmåde

Avocadocreme

  1. Kom avocado og limesaft i foodprocessoren og kør, til det er en helt glat creme. Derefter røres finthakket rødløg i.

Rejecocktail

  1. Pil rejerne og kom dem i en skål. Hvis du bruger rejer i lage, så lad dem dryppe af i en sigte. Skær mangoen i tern, og bland den med finthakket rød chili og friskhakket koriander. Skær frisk kokos i små mundrette stykker, og bland dem i mangoblandingen.
  2. Læg rejer, mangoblandingen og avocadocremen lagvis i et glas, og server rejecocktailen med det samme.