Spareribs med en krydret marianade er lækker og hyggelig mad. (©DR)

Ribben fra bushbuck med krydret marinade

Denne opskrift på lækre og krydrede ribben lavede kok Nikolaj Kirk i programmet Nak & Æd, da han og Jørgen var i Zambia og skød en bushbuck antilope.

Tilberedningstid: 2 timer Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 12 stk. bushbuck ribben med slaget på
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. rørsukker
  • 2 spsk. tomatpure
  • lidt tabasco efter smag
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 lille løg
  • 2 cm frisk ingefær
  • evt. frisk basilikum og ristede cashewnødder til drys

Fremgangsmåde

  1. Krydr ribbenene med salt og peber, og lad dem trække.
  2. Lav en marinade ved at piske olivenolie, rørsukke og tomatpure sammen. Tilsæt tabasco samt hvidløg, finthakket løg og revet ingefær. 
  3. Gnid ribbenene godt med denne marinade, og lad dem trække 10 minutter. Kom derpå benene i en gryde og tilsæt en kop vand. Lad dem så dampe under låg sådan i 30–35 minutter, så kødet bliver mørt. 
  4. Fjern låget og kog marinaden helt ind, så den sætter sig omkring kødet på ribbenene. 
  5. Løft dem herefter op af gryden, og grill dem direkte på grillristen, så de bliver helt sprøde og gyldne. Server på et lille fad og drys hakket basilikum og cashewnødder over.