Rikke og Mariannes flettede julehjerter
Julen er hjerternes fest, derfor har Marianne og Rikke lavet en småkage formet som et flettet julehjerte.
Tilberedningstid:
2 timer
Antal portioner:
10 pers.
Kok og program
Ingredienser
Appelsindej
- 150 g mel
- 60 g flormelis
- en knivspids salt
- 1 tsk. vaniljesukker
- 100 g smør
- 1 æggeblomme
-
1
appelsin
(skallen herfra)
Kakao/kaneldej
- 25 g kakao
- 120 g mel
- 60 g flormelis
- 1 æggeblomme
- en knivspids salt
- 110 g smør
- 1 tsk. kanel
- ½ tsk. ingefær
Samling
- 1 æggehvide
Fremgangsmåde
Appelsindej:
- Kom alle ingredienserne i en skål, rør dem sammen, og fold det til sidst med hænderne så massen bliver ensartet.
- Tag 1/3 del af dejen, og rul den til en pølse på cirka 10 cm i længden og 3 centimeter i diameter.
- 1/3 del af dejen rulles ud med en 1 centimeter høj kant på cirka 5x10 centimeter.
- Kom begge dele på køl eller frost. Den sidste del af dejen lægges til side.
Kakao/kaneldej:
- Kom alle ingredienserne i en skål, rør dem sammen, og fold det til sidst med hænderne så massen bliver ensartet.
- Tag halvdelen del af dejen, og rul den til en pølse på cirka 10 centimeter i længden og 3 centimeter i diameter.
- Den anden halvdel af dejen rulles ud med en 1 centimeter høj kant på cirka 5x10 centimeter.
- Kom begge dele på køl eller frost.
Samling af småkagen:
- Skær den brune firkant i 5 lange stænger af 1 gange 1 cm, og 10 cm lang.
- Det samme gøres med den hvide dej, der skal du bruge 4 stænger.
- Lav nu det flettede mønster med stavene, og klister dem sammen med æggehvider.
- Skær de 2 pølser over så du har 2 halve stænger, lim dem fast på den firkantede dej, så den bliver hjerteformet. Læg den på køl.
- Tag den sidste del af den hvide dej, og rul den tyndt ud imellem 2 stykker bagepapir.
- Kom den tynde dej rundt om din hjerteformede dej. Læg den på køl igen.
- Når dejen er helt kold, skæres den ud i tynde (4mm) skiver.
- Kagerne bages ved 180 grader i 8-10 minutter.