Server din risotto milanese som tilbehør til eks. ossobuco. (Foto: Maria Warnke Nørregaard ©DR)

Risotto Milanese

I programmet Spise med Price - Italiensk for begyndere, lavede James og Adam Price denne klassiske risotto milanese som tilbehør til en lækker ossobuco. Opskriften på risotto er nem at følge, blot skal man huske at røre i risottoen næsten hele tiden. Husk, at risottoen skal have en cremet konsistens - den må absolut ikke være tør.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 400 g risottoris
  • 60 g oksemarv
    (eller smør)
  • 4 stk. skalotteløg
    (eller 1 alm. løg)
  • 1,5 dl hvidvin
  • 1,5 l hønsebouillon
  • 1 knivspids safran
  • 1,5 dl frisk parmesan
  • 1-2 spsk. smør
  • 0,5 tsk. salt
    (smag til)
  • 1 knivspids friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Hak løgene fint og sautér dem i smør eller smeltet marv i en tykbundet bryde. Kom ris ved, og lad dem stege med, til de begynder at suge fedtstoffet til sig. Hæld hvidvin på og lad det koge væk.
  2. Spæd derpå med kogende bouillon lidt ad gangen og lad det koge næsten væk, inden næste portion tilsættes. Rør næsten uafbrudt i risottoen undervejs.
  3. 10 minutter inde i forløbet tilsætter man safran, som først er udblødt i lidt bouillon. Efter ca. 20 minutter er risene møre. Der skal stadig være en lille smule modstand når man bider i dem. Risottoen må endelig ikke være tør i det, snarere lidt flydende.
  4. Sluk for blusset og rør parmesan og ekstra smør i. Smag til med salt og peber og server omgående.