For en mere intens farve kan du putte lidt gurkemeje i sovsen. (Foto: GMVozd ©getty images)

Ristaffel

Ristaffel betyder egentlig bare ris serveret med mange forskellige småretter til. Den fordanskede version, der især var populær i 90'erne, består typisk af ris, karrysovs med kylling og en masse skønne toppings - her sætter kun fantasien grænser!

Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Cirka 1 spsk. karry
    (justér efter smag)
  • 2 spsk. olie
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1 æble
  • Cirka 400 g kyllingebryst
  • 1 peberfrugt
  • 3 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 4 dl mælk
  • Salt og peber
  • 3 dl ris
  • Eventuelt lidt gurkemeje for kraftigere farve

Toppings

  • 2-3 stykker frugt
    (for eksempel banan, æble, mango, ananas, fersken)
  • Et glas mangochutney
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl rosiner
  • 1 bundt friske koriander
    (eller persille)
  • 1 dl peanuts

Fremgangsmåde

  1. Hak løg, hvidløg, æbler og peberfrugt i små tern. Skær kyllingen i mundrette stykker. Sæt risene over efter anvisning på pakken.
  2. Varm olien godt op i en stor gryde eller wok. Tilsæt karry og lad det svitse af i olien. Tilsæt løg og æble, og svits dem i et par minutter.
  3. Tilføj hvidløg, ingefær, peberfrugt og kylling, og lad kyllingen stege næsten færdig, mens du jævnligt vender i retten. Tilsæt mel og fordel det godt rundt i panden.
  4. Så kommes vand og bouillonterning ved, og det hele koges godt op. Tilsæt mælk, og smag til med salt, peber og karry.
  5. Lad retten simre i cirka 15 minutter. Er sovsen for tynd blandes 1 spsk mel med 2 spsk mælk og lidt af denne meljævning hældes i.
  6. Servér retten med ris, frugt skåret i tern, peanuts, mangochutney, kokosmel (eventuelt ristet af på en tør pande), rosiner og friske koriander eller persille på toppen.