Rodfrugtchips
Prøv at lave dine helt egne chips i flotte farver af de rodfrugter du bedst kan lide. Server de sprøde rodfrugtchips som en salt snack eller brug dem evt. til pynt på mad eller som drys til suppe. Velbekomme.
Tilberedningstid:
30 min.
Antal portioner:
6 pers.
Denne opskrift er nem at lave.
Kok og program
Ingredienser
- 1 kartoffel
- 1 sødkartoffel
- 1 gulerod
- 1 pastinak
- 1 rødbede
- 1 spsk. olie
- 1 spsk. salt
- evt. krydderier
Fremgangsmåde
- Start med at tænde ovnen på 200 grader.
- Vask rodfrugterne grundigt, og skræl dem hvis du ønsker. Skær rodfrugterne så tyndt som muligt, gerne på et mandolinjern.
- Læg rodfrugterne i en frysepose, tilsæt derefter olien, salt og evt. krydderier og ryst posten godt, så dine chips bliver godt dækket.
- Fordel derefter rodfrugtchipsene i et enkelt lag på bageplader med bagepapir og bag dem 10-15 minutter i ovnen. De skal gerne begynde at krølle.
- Hold godt øje med dem, så de ikke brænder på. De er bedst, hvis de spises samme dag, men hvis de bliver bløde kan de varmes i ovnen for at gøre dem sprøde igen.
- Server eksempelvis rodfrugtchipsne med en hvidløgsdip.