Rodfrugtfritter kan du lave af præcis de rodfrugter, du har i grøntsagsskuffen - hvad enten det er knoldselleri, kartofler, gulerødder, persillerod, rødbeder eller pastinak. (Foto: Scanpix ©DR)

Rodfrugtfritter - ovnstegte rodfrugter

Rodfrugtfritter er lækkert tilbehør til vinterens gryderetter eller stegte kød. De er rasende nemme at lave, og så er de også ret sunde. Her er en meget nem opskrift på rodfrugtfritter.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 kg blandede rodfrugter
    (F.eks. kartofler, gulerødder, rødbeder, pastinak og knoldselleri)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. salt
  • 1 kvist rosmarin
    (Eller 1 tsk. tørret)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader. 
  2. Skræl rodfrugterne og skær dem ud i ens tern i en mundret størrelse eller skær dem i samme form som pommes frites. 
  3. Dryp et par spsk. olivenolie over fritterne og bland dem godt sammen med salt og rosmarin. 
  4. Bag rodfrugterne i ovnen i 30-40 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. 

TIP: Server rodfrugtfritterme sammen med denne nemme hjemmelavede aioli.