En frisk og anderledes rødkålssalat med bid i. (©DR)

Rødkålssalat med perlebyg, cherrytomater og krydderurter

Da DRKs Kogeskole var i Ballerup lavede de bl.a. denne lækre opskrift på en sprød og fyldig rødkålssalat med perlebyg, cherrytomater og krydderurter. Salaten egner sig godt som tilbehør til stegt kød eller fiskefrikadeller, og særligt til jul er den et frisk pust på bordet.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 150 g perlebyg
  • lidt salt
  • 1/2 rødkål
    (ca. 400 g)
  • 250 g cherrytomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 lille bundt mynte
  • 1 lille rødløg
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • salt og friskkværnet, sort peber
  • 100 g ristede, saltede mandler
  • 1/2 granatæble

Fremgangsmåde

  1. Kog perlebyg mør i en gryde med letsaltet vand i ca. 35-40 minutter. Sigt dem og lad dem køle af. 
  2. Skær stokken fra rødkålen og hak kålen fint, gerne i en foodprocessor. Halvér tomaterne og skær løgene i små tern. Bland kål, tomater og løg med salt i en stor skål.  
  3. Skyl og tør persille og mynte. Tag lidt fra til pynt og pluk resten. Riv citronskallen fint og pres saften ud af frugten. Pres hvidløget.  
  4. Blend persille, mynte, hvidløg, citronskal og –saft. Blend godt og længe til en ensartet grøn dressing.  
  5. Bland dressingen grundigt med kål, tomater og løg. Vend de afkølede perlebyg med grønsagerne og smag til med salt og peber.  
  6. Hak det persille og mynte du har taget fra groft. Hak mandlerne groft. Pil kernerne ud af granatæblet. Pynt salaten med hakket krydderurter, granatæblekerner og mandler.   

  •  TIP: Salaten bliver kun bedre af at stå lidt inden den spises.