Smagfuld julesalat med bid i. (Foto: Anna Skov Sørensen ©DR)

Rødkålssalat med tranebær og appelsin

En lækker og enkel rødkålssalat, der er hurtig at bikse sammen. Salaten er perfekt som et frisk pust, som modspil til al den tunge julemad. Den kan også sagtens serveres til andre af efterårets og vinterens retter.

Tilberedningstid: 10 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 1/4 stk. rødkål
  • 1 stk. appelsin
  • 1 håndfuld tranebær
  • 1/2 stk. citron
  • 1 håndfuld cashewnødder
    (Eller andre nødder)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Skær rødkålen i tynde strimler. Kålen kan eventuelt skæres på et mandolinjern.
  2. Skær filetter eller både af appelsinen.
  3. Bland rødkål, appelsin, citronsaft, tranebær, cashewnødder, salt og peber. Gem lidt tranebær og cashewnødder til servering.
  4. Drys lidt tranebær og cashewnødder på toppen inden servering.