En smuk anretning er denne ret, som består af røget kuller, stegte grønne asparges og en cremet og lækker hjemmelavet bearnaisesauce. (©DR)

Røget kuller med bearnaisesauce og asparges

Kuller er en fisk, vi bare burde spise noget mere af. I denne opskrift røger kokkene Gorm Wisweh og Magnus Sonne kuller og serverer den med grønne asparges og hjemmelavet bearnaisesauce. En lækker opskrift, som vil være et hit til enhver gæstemiddag.

Fisken skal trække i 1-2 timer i køleskab

Tilberedningstid: 1 time, 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Røget kuller

  • 1 kg kullerfilet
  • 1 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • 4 dl røgsmuld

Stegte grønne asparges

  • 1 bundt asparges
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 stk. citron
  • 1 smule salt

Bearnaisesauce

  • 365 g brunet smør
  • 80 g æggeblommer
  • 120 g æggehvider
  • 1 stk. citron
  • 1 smule salt

Fremgangsmåde

Røget kuller

  1. Drys fisken med sukker og lad den stå i 10 min.  Drys med salt og lad den stå i 1-2 time, på køl. 
  2. Kom røgsmuld i en bakke stor gryde og antænd det.  
  3. Kom fisken på en rist og placér denne over smulden dæk til med låg eller staniol. 
  4. Ryg fisken i 10 min. (tænd evt. op i smulden løbende, så der er tydelig røgudvikling hele tiden) 
  5. Bag fisken færdig ved 90 grader i ca. 10 min.  

Asparges: 

  1. Knæk den nederste del af aspargesene. 
  2. Steg dem i en smule olie på en meget varm pande.  
  3. Lige inden de er færdige tilsættes saften fra ½ citron samt salt til panden.  
  4. Tag aspargesene af og servér med det samme.  

Bearnaisesauce:

  1. Pisk æggene luftige over svag varme. 
  2. Varm smørret op til 50 grader og pisk smørret i æggemassen til alt smørret er optaget. 
  3. Smag til med salt og citron. 
  4. Hold saucen lun til servering.  

Servering

Anret aspargesene på en lækker tallerken, kom fisken oven på og hæld saucen over ved bordet.