En skøn anretning med røget rådyr. (©DR)

Røget rådyr med spinat, asparges og tatarsauce

En skøn skotsk opskrift med vildt, som Anne Hjernøe lavede, da hende og Anders Agger besøgte Skotland i DR1's sommertema om Brexitland. Røget rådyr serveres her med grønne asparges og en cremet tatarsauce.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 8 skiver røget rådyr
  • 500 g spinat
  • 1 bundt grønne asparges
  • koldpresset jomfruolivenolie
  • lidt flagesalt
  • 1½ dl yoghurt
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1 dl syltede argurker
  • 3 forårsløg
  • 1 bundt dild

Fremgangsmåde

  1. Fordel rådyret på 4 tallerkener. 
  2. Sautér spinaten i lidt olie på en pande, drys med salt. 
  3. Steg de grønne asparges i olie og lidt salt, og fordel spinat og asparges på tallerkenerne. 
  4. Rør yoghurten sammen med mayonnaise. Hak kapers, syltede agurker, forårsløg og dild, og bland det sammen med yoghurten. 
  5. Servér tatarsaucen til rådyret.