Frisk tatar med ægte kaviar er en flot ret at servere eks. til nytår, hvis dine gæster skal forkæles ud over det sædvanlige. (©DR)

Rørt tatar med ægte kaviar

I programmet Nytår i Det Kongelige Kobberkøkken kreerede Mette Blomsterberg og Jame Price en række dejlige retter til årets nytårsfest. De lavede bl.a. denne smukke opskrift på tatar pyntet med æggeblommer fra vagtelæg, urter og ægte kaviar på toppen.

Hvis man synes, ægte caviar bliver for kostbart, kan man erstatte den med lakse- eller ørredrogn. Men lad være med at bruge den farvede sorte, den smager stort set kun bittert.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers.

Ingredienser

Rørt tatar

  • 250 g friskhakket tatar
  • 1 stk. æggeblomme
  • 60 g marv
    (eller 2 spsk. olivenolie)
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. dild
  • 1 tsk. citronskal
  • salt og peber

Endvidere

  • 50 g ægte kaviar
  • 4 stk. vagtelæggeblommer
  • lidt mikrosalater eller urter
  • papirstynde skriver tørt rugbrød
  • lidt olivenolie
  • lidt salt

Citron-mayonnaise

  • 2 dl mayonnaise
  • 1 stk. citron, skal heraf
    (usprøjtet)
  • lidt finthakket skal af saltsyltede citroner
    (efter smag)

Fremgangsmåde

  1. Rørt tatar:
    Bedst bliver det, hvis man selv hakker sin tatar så tæt på servering, som muligt. Hvis man køber kødet hakket, er det i hvert fald bedst at vente med at røre tataren med de resterende ingredienser til i sidste øjeblik.
  2. Bruger man marv, så pocheres den i saltet vand, afkøles og hakkes fint inden den blandes i tataren.
  3. Rugbrødet skæres - gerne på maskine - helt tyndt og steges sprødt i olivenolie. Lad det dryppe af på fedtsugende papir og drys med lidt salt.
  4. Fordel den rørte tatar i små serveringsringe, som er sat på tallerkenerne. Pres den ned foroven og glat den pænt ud. Fordel caviaren på toppen i et ganske tyndt lag. Fjern forsigtigt ringene og placer små lille vagtelæggeblommer på midten.
  5. Rør alt sammen citronmayonnaisen sammen og kom i en sprøjtepose.
  6. Pynt tallerkenerne med små “dutter” af citronmayonnaise og mikrosalater og giv de papirtynde, sprøde rugbrødstoasts til.