Rosenkage med klassisk pynt med roser. (©DR)

Rosenkage

Annemette laver den flotte, sommerlige guleroskage med et overtræk af fondant og fine roser. Kagen har en dejlig smag, som med garanti falder i god smag.

Tilberedningstid: 5 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Gulerodskage

  • 250 g sukker
  • 3 stk. æg
  • 1,5 dl vindruekerneolie
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. kanel
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 250 g revne gulerødder
  • 50 g hakkede valnødder
  • 50 g tørrede tranebær

Mascarponecreme

  • 250 g mascarpone
  • 50 g blødt smør
  • 70 g flormelis
  • 2 tsk. saft fra citron
  • 1 smule revet citronskal

Smørcreme

  • 2 tsk. appelsinpasta
  • 330 g flormelis
  • 0,5 dl pasteuriserede æggehvider
  • 125 g blødt smør

Fondant

  • 37 stk. skumfiduser
  • 1 kg flormelis
  • 5 spsk. citronsaft
  • 2,5 spsk. rapsolie

Pynt

  • 1 smule farver, efter ønske
  • 1 smule glimmer
  • 1 smule perlemorsfarve

Fremgangsmåde

Lav fondant:

  1. Smelt skumfiduser, olie og citronsaft over vandbad. Sørg for at måle op med en måleske, ellers får du for lidt væde i massen. 
  2. Kom den smeltede skummasse i en røremaskine og rør det sammen med flormelis til en tyk klistret dej. Ælt den til en jævn masse med hænderne på et flormelisdrysset bord. Lægges i plastiskpose, lufttæt, til den skal anvendes. Hviler i minimum ½ time inden brug.

Lav gulerodskage: 

  1. Tænd ovnen på 175 grader. 
  2. Pisk sukker og æg skummende. Tilsæt olien. Bland hvedemel med kanel, salt, bagepulver og natron, og sigt i dejen. Vend revne gulerødder, valnødder og tranebær i. 
  3. Fordel dejen i en smurt springform på ca. 24 cm. Bag kagen i ca. 1 time. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den i lidt længere tid. Afkøl kagen. Flæk den i tre lige tykke bunde.
Lav mascarponecreme: 

  1. Pisk mascarpone med smør, citronskal, citronsaft og flormelis til en tyk ostecreme. Læg på køl.

Lav smørcreme: 

  1. Pisk smør, flormelis, æggehvide og appelsinpasta sammen til en jævn blød masse.

Opbygning: 

  1. Flæk kagen på langs, så du har tre nogenlunde lige tykke stykker. Læg kagen sammen med af mascarponecremen. Smør kagen op i et tyndt lag med smørcremen. Stil på køl. Smør derefter kagen op igen med endnu et tyndt lag smørcreme. Sørg for at lave flotte plane overflader og skarpe hjørner. 
  2. Rul den hvide fondant ud tyndt i ca. 2-3 mm tykkelse og overtræk kagen. Sørg for at være forsigtig og tålmodig ved bunden, så du undgår folder. Dekorer med udstukne blomster eller roser, som du former. Kun fantasien sætter grænser. 
  3. Jeg vælger at blande nogle forskellige farver til en slags marmor-fondant - på den måde bliver roserne mere levende at se på. Drys også med glimmer, pensl med perlemor ellers giv den hele armen med sprayfarve. Alt efter ønske. 
  4. Bind evt. et stort silkebånd om kagen og form en fin sløjfe. Det giver et rigtigt flot finish.