Rouille kan også bruges til at smøres på brød, eller brødet kan dybbes direkte i den. (©DR)

Rouille

I programmet 'an offer you can't refuse' laver Adam og James Price Rouille. En sovs som der f.eks. kan bruges til at komme i en fiskesuppe.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 2 pers.

Ingredienser

  • 1 stk. tyk skive afskorpet hvidt brød
  • 2 stk. æggeblommer
  • 6-8 stk. fed hvidløg
  • 1 stk. rød chili
  • 4-5 spsk. fiskesuppe
  • 1,5 dl olivenolie
  • 1 smule salt

Fremgangsmåde

  1. Opblød brødet i fiskesuppen og rør det godt igennem med et nip salt, knust hvidløg og chillien, som også nærmest skal være moset (fjern kerner og frøstol).

  2. Kom æggeblommerne ved og rør kraftigt. Tilsæt olien lidt efter lidt, og rør til konsistensen er som mayonnaise. Justér evt. med lidt mere suppe, hvis den er for tyk.

  3. Sæt rouillen på bordet i en skål og lad hver enkelt gæst komme en skefuld eller to i suppen alt efter smag og behag.