Roulade med hindbær, mango og kokos
Denne roulade bagte deltagerne i Den store bagedyst 2018 som den hemmelige udfordring i fjerde program. Det skulle gå stærkt, og de skulle hold tungen lige i munden. Du kan gøre dem kunsten efter derhjemme, men tage dig blot alt den, tid du skal bruge, og nyd et dejligt stykke kage.
Tilberedningstid:
1 time
Antal portioner:
8 pers.
Kok og program
Ingredienser
Rouladebund
- 3 æg, stuetemperede
- 150 g flormelis
- 1 ustrøjtet citron
- 45 g kartoffelmel
- 40 g kokosmel
- 1 tsk. bagepulver
Creme
- 4 dl kold piskefløde
- 75 g mørk chokolade med orangesmag, hakket
- 150 g friske hindbær
- ½ mango
marengs
- 100 g past. æggehvider
- 300 g flormelis
- lidt citronsaft
pynt
- lidt friske hindbær og rosenblade
Fremgangsmåde
Roulade
- Til rouladedejen deles æggene, og hviderne piskes lidt igennem.
- Tilsæt ca. 50 g flormelis og pisk det til en cremet marengs med hviderne.
- Tilsæt igen 50 g flormelis og pisk marengsen mere homogen.
- Drys det sidste flormelis i massen lidt ad gangen og pisk videre i ca. et halv minut.
- Rist kort kokosmel på en tør pande, til det bliver let gyldent. Tag af panden.
- Vend forsigtigt blommer, citronskal, ristet kokosmel, kartoffelmel og bagepulver i, så du bevarer dejens luftige konsistens.
- Fordel massen i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir. Bag den ca. 7-10 min. på nederste rille i en forvarmet ovn ved 200 grader.
- Lad rouladen køle lidt af og vend den ud på et stykke bagepapir, som er drysset med lidt sukker. Fjern bagepapiret, mens rouladen stadig er lun, og dæk bunden til med et fugtigt viskestykke.
- Pisk fløden stiv på middel hastighed – den skal være meget kold, for på den måde holder den bedre konsistensen. Stop med at piske, når flødeskummen er glat og stiv, og smør den ud på rouladebunden i et lag så tykt som bunden.
- Drys med den hakkede chokolade, de friske hindbær og mangostykker, og rul nu forsigtigt dejen sammen ved hjælp af bagepapiret.
Marengs og pynt
- Pisk hviderne til marengsmassen. Tilsæt lidt citronsaft. Imens hviderne piskes, tilsættes flormelis lidt ad gangen. Pisk til du har en god fast marengs.
- Skær enderne af rouladen af, så den har et pænt snit i begge ender. Fyld marengs i en sprøjtepose med en tylle og dekorer rouladen med marengs. Brænd med en bruléebrænder.
- Pynt med hindbær og rosenblade.