Her får du en ret nem roulade, der er rullet med en skøn mascarponecreme og hindbærmarmelade. Foto: Inge simonsen (©DR)

Roulade med mascarponecreme og hindbærmarmelade

Her får du opskriften på en meget lækker hindbærroulade, som Inge lavede som en del af et halloween-mesterværk i 'Den store bagedyst' 2016. Husk at de råsyltede hindbær sagtens kan erstattes af en god hindbærmarmelade.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 8 pers.

Kok og program

Ingredienser

Rouladedej

  • 150 g sukker
  • 6 stk. æg
  • 2 stænger vanilje
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. lakridspulver
  • 120 g hvedemel
  • 75 g mandelmel

Råsyltede hindbær

  • 250 g friske hindbær
    (De råsyltede bær kan erstattes af hindbærmarmelade)
  • 2 spsk. flormelis

Mascarponecreme

  • 3 dl fløde
  • 1 bæger mascarpone
  • 75 g flormelis
  • 1,5 spsk. lakridssirup
  • 1,5 tsk. lakridspulver

Fremgangsmåde

  1. Rouladedej:
    Tænd ovnen på 200 grader. Pisk hviderne let, tilsæt sukker lidt efter lidt, og kom æggeblommerne i og pisk til det får en tyk konsistens. Vend resten af ingredienserne i, og vend det hele sammen til en ensartet masse. Kommes på en bageplade med bagepapir og bages midt i ovnen i ca. 10 min.  
  2. Strø lidt sukker på et ark bagepapir og vend rouladen ud herpå. Læg et fugtigt klæde over, så den ikke tørrer ud.   
  3. Råsyltede hindbær:
    Hindbær og sukker gives et opkog og blendes. Køles ned.  
  4. Creme:  
    Bland alle ingredienserne godt og pisk det stift.   
  5. Samling:  
    Smør først den afkølede bund med hindbær-sylten, og fordel derefter cremen ovenpå. Pynt med creme og friske hindbær.


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 3