Hvorfor ikke tage en drink i stedet for gløgg? Her får du opskriften på en juleudgave af Tom Collins: Rudolph Collins. Foto: DR (©DR)

Rudolph Collins - en julet udgave af en Tom Collins

Bartender Morten Bach Nielsen har givet den klassiske drink Tom Collins et julet twist med en krydret og smagfuld kanelsirup og rød næse. Drinken er et lækkert alternativ til gløgg i den søde juletid.

Kanelsiruppen skal trække i ca. 48 timer.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 1 pers.

Kok og program

Ingredienser

Sukkersirup

  • 1 kg sukker
  • 5 dl vand

Kanelsirup

  • 1 dl sukkersirup
  • 2 stk. kanelstænger
  • 1 stk. allehåndekorn
  • 2-3 stk. nelliker
  • 1/2 stk. vaniljestang

Rudolph collins

  • 20 ml sloe gin
  • 30 ml gin
  • 15 ml kanelsirup
  • 25 ml citronsaft
  • 5-6 stk. isterninger
  • 1 dl danskvand

Fremgangsmåde

Klik på play i videoen herunder og se, hvordan du laver drinken

  1. Bland sukker og vand. Koges under grundig omrøring. Bland krydderierne i siruppen og lad den trække i 48 timer. 
  2. Hæld sloe gin, gin, kanelsirup og citronsaft og is i en cocktailshaker.  
  3. Shakes grundigt.  
  4. Hæld i et højt glas og top op med danskvand. 
  5. Pynt med rød klovnenæse og kanelstænger som gevir.