Fyldet i bollerne kan varieres, du kan også komme noget lækkert parmaskinke eller andet i. (©DR)

Rugbrødsboller uden gluten med tunsalat

Rugbrødsboller uden mel, og som derfor er glutenfri boller, er et spændende alternativ til den traditionelle rugbrød. Mette Blomsterberg bagte i programmet Det Søde Liv disse små rugbrødsboller, der er perfekte til sandwich og til madpakken. Der er ingen hævemiddel i, så det skal være flade boller. Bollerne skal ikke hæve, og derfor er det en hurtig og nem opskrift.

Tilberedningstid: 30 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 150 g græskarkerner
  • 100 g mandler med hinde
  • 50 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 8 g salt
  • 4 stk. æg
  • 1 dl vindruekerne olie
  • 100 g solsikkekerner
  • 20 g mørk malt - hvis det ønskes, der er dog gluten i malt
  • 1 smule vand
  • 50 g solsikkekerner til pynt

Yderligere

  • 8 stk. små runde aluforme
  • 1 stk. bagespray eller smagsneutral olie til at smøre formene med

Tunsalat

  • 1 dåse tun
  • 1 stk. hakket frisk tomat
  • 1 spsk. frisk basilikum
  • 1 spsk. cremefraiche 9%
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule muskatnød

Fremgangsmåde

Rugbrødsboller

  1. Blend græskarkerner, mandler, hørfrø, sesam og salt fint. Tilsæt æggene og olien mens der stadig blendes. Tilsæt ligeledes den mørke malt hvis det ønskes.
  2. Kom massen op i en skål og bland de 100 g. solsikkekerner i. Smør dine forme godt og stil dem på en bageplade. Fordel massen i de 8 smurte forme.
  3. Kom vand på fingrene og glat dejen jævnt ud med dem. Hak solsikkekernerne fint og drys dem på toppen af hver bolle.
  4. Bag bollerne i en 160 grader varm ovn, ca. 15 minutter - afhængigt af ovnen.

Tunsalat

  1. Bland alle ingredienser og smag tunsalaten til med salt og peber.
  2. Flæk rugbrødsbollerne og fordel tunsalaten i bollerne.