Lækre og salte rugbrødschips med rosmarin. (Foto: Amalie Hald Knudstrup ©DR)

Rugbrødschips med rosmarin

Disse sprøde rugbrødschips med rosmarin er perfekte som en lille eftermiddagssnack eller i madpakken.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 2 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 5 tynde skiver rugbrød
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 fed hvidløg

Fremgangsmåde

  1. Skær rugbrødskiverne over én gang, så de bliver trekantsformede.
  2. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  3. Kom olien i en kop og pres de to hvidløgsfed ned i olien.
  4. Hak rosmarin fint, kom det i olien og rør det rundt.
  5. Fordel/pensl oliemassen på rugbrødet.
  6. Drys med salt.
  7. Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter til rugbrødet er sprødt.