Smuk tærte med smag af Asien. (©DR)

Tærte med kiwifyld

Lisette fra 'Den store bagedyst' lavede denne flotte sakuratærte med smag af Asiens frugter. Tærten fremstår som et fuldt udsprunget japansk kirsebærtræ.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 12 pers.

Kok og program

Ingredienser

Mørdej

  • 500 g hvedemel
  • 340 g smør
  • 130 g flormelis
  • 2 æg
  • 1/2 vaniljestang
  • En smule salt
  • 1 citron

Kiwifyld

  • 5 stk. kiwi
  • 180 g sukker
  • 5 æg
  • 1,5 dl piskefløde

Royal icing

  • 500 g flormelis
  • 90 g æggehvider
  • Pastafarve (efter humør)
  • Vand (efter ønsket konsistens)

Fremgangsmåde

Mørdej

  1. Tænd ovnen på 180ºC.
  2. Smørret smuldres i mel, flormelis, vanilje og salt.
  3. Tilsæt revet citronskal og sammenpisket æg og saml dejen forsigtigt.
  4. Lad dejen hvile 1 time på køl.
  5. Tag halvdelen af dejen og rul ud i en cirkel passende til tærteformen. Overfør dejen til formen vha. kagerullen. Stik huller i bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen ved 180ºC i ca. 15 minutter.


Kiwifyld

  1. Skrab kiwikød ud i en gryde og kog i ca. 8 minutter under låg. Blend det med stavblender.
  2. Pisk æg og sukker uknasende og tilsæt kiwi og piskefløde. Pisk i ca. 2 minutter.
  3. Hæld kiwicremen i den bagte tærtebund og bag i ovnen v. 150ºC i 20 minutter.


Mørdejspynt

  1. Den anden halvdel af den kolde mørdej rulles ud, og der udstikkes blomster og lange snore. Lav fletninger af snorene som er lange nok til at kunne når rundt om tærten. Og lav så mange blomster, at de dækker hele tærten.
  2. Læg fletninger og blomster på den varme tærte og bag videre i ovnen ved 170ºC i 20 minutter. 


Royal icing

  1. Pisk flormelis og æggehvider stift og tilsæt lys rosa farve. Tilsæt vand indtil konsistensen er god til at smøre ud på blomsterne. Lav flere nuancer af rosa som bliver sprøjtet ud på nogle af blomsterne på tærten. Brug sprøjtepose og en lille rund tylle.


Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2017 (afsnit 2)