Eksotisk salat med and og mango. (©DR)

Salat med and og mango

En dejlig forfriskende måde at servere krydret and på. Her på en sprød bund af salat med solmodne mangoer og krydderurter.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

Hoisindip

  • 1 smule hoisinsauce
  • 1 smule sød chilisauce
  • 1 smule ingefær
  • 1 smule jordnødder

Marineret andebryst

  • 3-4 stk. andebryst
  • 1 smule hoisindip
  • 1 smule limesaft

Salat

  • 2 håndfulde blandede salater
  • 1 smule frisk mynte
  • 1 smule friske koriander
  • 2-3 stk. limeblade
  • 1 smule citrongræs
  • 1 stk. chili
  • 1-2 stk. forårsløg
  • 1-2 stk. solmodne

Fremgangsmåde

Hoisinsauce:

  1. Hoisinsaucen smages til med sød chilisauce og friskrevet ingefær efter smag. Rist usaltede jordnødder på bagepapir i ovnen ved 200 grader til de er gyldne. Hak jordnødderne fint og bland dem i hoisindippen.

Marineret andebryst: 

  1. Andebrystet skæres i skiver som steges på en pande i koldpresset jomfruolivenolie. Når andebrystskiverne er færdige marineres de i marinaden. 
  2. Bland hoisindip og limesaft sammen til en marinade, og marinér de varme skiver af andebryst i den. Lad dem køle lidt af i marinaden før anden fordeles over salaten.

Salaten: 

  1. Salaten fordeles på et fad sammen med rigelige mængder af friske krydderurter. Skær mangoen i tern og fordel den over salaten. Fordel derefter den lune and over salaten og drys med en blanding af finthakket limeblade, citrongræs, chili og forårsløg.