Brug denne salat med grønne bønner og bagte rødløg som tilbehør til kødretter (©DR)

Salat med grønne bønner og bagte rødløg

Lækre bagte rødløg serveret med grønne bønner og marinerede skalotteløg er en lækker salat, som er et fantastisk tilbehør til mange kødretter, eller det kan være en selvstændig ret til frokost eller som forret.

Tilberedningstid: 1 time Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 2 stk. skalotteløg
  • 0,5 dl rødvinseddike
  • 4 stk. rødløg
  • 1,25 dl olivenolie
  • 7,5 dl rødvin
  • 1 dl hvidvineddike
  • 2 spsk. sukker
  • 250 g grønne bønner haricot verts
  • 2 spsk. friskrevet parmesan
    (ekstra til pynt)
  • 1 tsk. salt
    (efter smag)
  • 1 knivspids friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Læg skalotteløgene i en skål (ikke metal) og hæld rødvinseddiken over. Dæk til og lad dem stå og trække natten over.

  2. Forvarm ovnen til 200 grader. Vask rødløgene, med lad skrællen sidde på, og gnid dem med 1 spsk. olivenolie. Læg dem i et ovnfast fad, dæk dem godt til med sølvpapir og bag dem i en omkring en time, til de er møre. Lad dem køle af og fjern så skrællen uden at mase løgene for meget.

  3. Hæld vinen i en gryde og kog den ind, til der kun er nogle få spiseskefulde skinnende og sirupsagtig væske tilbage. Tag gryden af varmen og rør hvidvinseddiken og sukkeret i. Hæld vinsaucen over de bagte løg.

  4. Kog de grønne bønner i saltet kogende vand i omkring 5 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra. Hæld resten af olivenolien over de marinerede skalotteløg. Bland skalotteløgene med de grønne bønner og parmesanosten og smag til efter behag.

  5. Rødløgene arrangeres på fire tallerkener med bønner og parmesanflager ovenpå.