En skøn opskrift fra Anne Hjernøe på salat med lune majs og bregner - som kan erstattes af f.eks. spinat. (©DR)

Salat med lune majs og bregner

Med denne opskrift, som Anne Hjernøe lavede i programmet 'Anne og Anders i USA' har du hurtigt lavet en god gang varme grøntsager, som kan bruges som tilbehør til dine kødretter.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 3-4 stk. majskolper
  • 25 stk. bregneskud
    (Kan erstattes af f.eks. spinat)
  • 8 stk. forårsløg
  • 2 stk. peberfrugt
  • 1 sjat olivenolie
  • 1 smule flagesalt

Fremgangsmåde

  1. Skær majsen af kolberne med en skarp kniv og skær forårsløgene i mundrette stykker. 
  2. Rens peberfrugterne for kerner og skær dem i tern. Steg majs, forårsløg, bregneskud og peberfrugt i en dyb pande i en god slat olie. 
  3. Steg dem i 8-10 minutter, drys med salt og servér.