Denne salat vil være et friskt indslag til julefrokosten eller juleaften. Eller bare på en mørk vinteraften. Foto: DR (©DR)

Salat med spinat og appelsin

Vil du lave en lækker salat, som er både syrlig og frisk? Så lav denne lækre salat med spinat og appelsin, som bliver drysset med sprøde croutoner, som giver et skønt knas til salaten. En lækker salat til en efterårsdag, til julefrokosten eller måske endda til juleaften.

Tilberedningstid: 15 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Kok og program

Ingredienser

  • 4 stk. appelsiner
  • 100 g frisk spinat
  • 1 stk. rødløg
  • 1 bundt mynte
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 skive franskbrød
    (Kan erstattes af en bolle eller en skive rugbrød)

Fremgangsmåde

  1. Varm 1 spsk. af olivenolien på en pande, skær brødet i små tern - ca. 1 x 1 cm - og rist dem gyldne i olien. Læg dem på et stykke køkkenrulle og drys dem let med salt.
  2. Skær appelsin i fileter. Klik play på videoen herunder og se, hvordan du skærer appelsin i fileter. Og skær rødløg i tern. 
  3. Anret spinat med appelsinfileter ovenpå. drys rødløg, mynte og croutoner over og hæld 1 spsk. olivenolie over salaten