De saltede citroner har uendelig anvendelsesmuligheder - De giver en frisk og salt smag til din mad. (©DR)

Saltede citroner

Saltede citroner er en nordafrikansk opfindelse, der er taget imod med kyshånd af foodies i hele verden. Citronerne saltes hele, men det er i princippet kun skallen man bruger. Ifølge Camilla Plum kan kødet dog i vidt omfang også bruges. Saltet trækker nemlig bitterstofferne ud af den hvide skal. De saltede citroner bruges som både smag og egentlig ingrediens i salater, marinader, mayonnaiser, saucer, og sammenkogte retter ala de marrokanske 'tagine', med f. eks lam eller gedekød.

Tilberedningstid: 20 min. Antal portioner: 20 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 6 økologiske citroner
  • 6 håndfulde salt
  • 6 fed hvidløg
  • 4 laurbærblade
  • 2 røde chili
  • 100 g sukker
  • saft af 4 citroner

Fremgangsmåde

  1. Skær et dybt snit i citronerne, så de stadig hænger sammen i bunden. Prop så meget salt i citronerne, som der kan være, uden at de helt mister faconen.  
  2. Pres dem tæt ned i et stort syltetøjsglas. Læg krydderierne ned imellem citronerne. Hæld resten af saltet, sukkeret, olien og citronsaften over. Hvis det ikke dækker fyldes op med kogende vand. Citronerne skal være fuldstændigt dækket af lagen. Skru glasset til og vent 2 måneder.  
  3. Når det hvide i citronerne er blevet klart, og de er helt bløde, er de klar til brug. Skyl dem før brug.   
  4. Man kan sagtens salte en blanding af citrusfrugter, og alle slags kan bruges.