En ret fra hav og jord fra 'Smagen af Danmark'. (©DR)

Savoykål med savtang

I 'Smagen af Danmark' lavede Morten Lindberg og Thomas Laursen denne vegetariske ret med savoykål og tang, da de besøgte Sjællands Odde. Den smørstegte, bløde kål passer godt med tangen, der har lidt bid. Retten kan fint fungere som en hovedret. Få opskriften her.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 savoykål
  • 1 stor håndfuld frisk savtang, de yderste dele af tangen
  • smør til stegning
  • tørrede svampe
  • revet parmesanost

Fremgangsmåde

  1. Sæt tangen over i en gryde med salt. Det er vigtigt, at der er nok salt i vandet, ellers bliver tangen slimet. Kog i cirka 30 minutter.
  2. Fjern de yderste blade af savoykålen, rens og skær top og bund af kålhovedet. Bind bladene sammen med stegesnor. 
  3. Steg kålen mør og gylden i smør på panden.
  4. Anret kålen på en tallerken og anret med den kogte tang på toppen. 
  5. Drys med svampestøv og friskrevet parmesanost. Server.