Scones er et af englændernes foretrukne bagværk til deres te - men de smager nu også herligt til en kop kaffe! (©DR)

High tea - Scones

Scones hører til på et engelsk tebord. De er nemme at lave og smager skønt med jordbærsyltetøj og clotted cream - eller bare smør.

Tilberedningstid: 45 min. Antal portioner: 8 pers.

Ingredienser

  • 225 g hvedemel
  • 4 strøgne tsk. bagepulver
  • 25 g sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 50 g koldt smør
  • 1,5 dl kærnemælk

Fremgangsmåde

Mel, bagepulver og salt sigtes ned i en skål hvorefter smørret smuldres i til blandingen minder om brødkrummer. Rør kærnemælken i med en grydeske, til blandingen samler sig til en blød dej.

Rul dejen ud på et melet bord til den er ca. 1 cm. tyk og udstik den så i små runde kager på ca. 6 cm i diameter, enten med en udstikker eller et glas. Læg scones på en smurt bageplade og pensl dem med lidt kærnemælk på overfladen inden de sættes i en 200 grader varm ovn og bages i 8-10 minutter til de er gyldenbrune.

Server med clotted cream og jordbærsyltetøj.