Gunnars signallyskage med et flot snit og et tog på toppen. (©DR)

Signallyskage

I Den store Bagedyst 2016 skulle deltagerne som et mesterværk lave en kage med en 'overraskelse inden'. Gunnar lavede denne Signallyskage med et lokomotiv på toppen, som en hyldest til sine gode kolleger fra DSB.

Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 10 pers.

Kok og program

Ingredienser

Citronbunde

  • 450 g blødt smør
  • 450 g sukker
  • 3 stk. citroner
    (økologiske)
  • 12 spsk. citronsaft
  • 6 stk. æg
  • 525 g hvedemel
  • 2-3 stænger vanilje
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids rød pastafarve
  • 1 knivspids gul pastafarve
  • 1 knivspids grøn pastafarve

Smørcreme

  • 125 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2-3 spsk. mælk
  • 1 knivspids grøn pastafarve

Pynt

  • ca. 1 kg marcipan
  • diverse pastafarver

Fremgangsmåde

  1. Citronbunde:
    Vaniljestængerne flækkes og vaniljekorn tages ud. Kom lidt sukker på spækbrættet og bland vaniljekornene deri.
  2. Kom smør, sukker og vaniljesukker op i en skål og rør det godt sammen.Tilsæt æggene 1 ad gangen mens der røres.
  3. Skyld citronerne og riv citronerne på det fine rivejern.Citronskallen tilsættes til melet sammen med bagepulver.
  4. Citronerne deles og saften presses ud. Bland nu skiftevis melblandingen, citronsaft og mælk i dejen under omrøring.
  5. Del dele dejen i tre skåle med cirka 630 gram dej i hver og bland med hhv. rød, gul og grøn pastafarve. Smør tre forme af ca. 22 cm. Ø, kom gerne bagepapir i bunden af formen og fordel de tre deje heri. 
  6. Bag kagerne, én på hver rist, i ca. 25 min ved 180 grader. Tjek evt. med en tændstik om de er bagt. Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle.
  7. Smørcreme:
    Tag det bløde smør og kom det op i en røreskål. Tilsæt vaniljesukker og flormelis, og pisk blandingen godt på køkkenmaskinen til den bliver hvidlig.
  8. Tilsæt mælken, men pas på den ikke bliver for tynd. Pisk cremen et par minutter. Tilsæt den passende mængde grønfarve der ønskes. 
  9. Kagens opbygning;
    Hver af de farvede bunder skal stikkes ud i 3 dele/strimler. Vi skal nu have samlet de i alt 9 dele til 3 kagebunde: 
  10. Start med bunden hvor grøn er yderst. Lag 2 skal have en gul yderst, og øverst skal du have en rød yderst. I det øverst lag laver du gul og grøn. Det skulle alt sammen give rød, gul og grøn både i øverste lag samt ned gennem kagen.
  11. Nu har du tre kagebunde. mellem hver af bundene smører du smørcreme og samler kagen. 
  12. Når du har samlet kagen slutter du af med at smøre kagen pænt op med smørcreme, hvorefter den er klar til at pyntes med marcipan.
  13. Min kage valgte jeg, at pynte som et landskab, jeg farver selv min marcipan og laver et landskab, hvor et lille IC3-tog kører igennem. Kagen kan du selvfølgelig pynte helt som du har lyst til. Du kunne os vælge at pynte kagen med farvet smørcreme, som sprøjtes på kagen i roser.  
  14. Server! 



Opskriften findes i samlingen

Den store bagedyst 2016 - udsendelse 2