Frisk og syrlig cocktail med akvavit fra 'Rastløs' i Købehavn. (Foto: Marie Havnø Frank ©DR)

Sild med dild - Akvavitcocktail

Frisk cocktail, fra akvavitbaren 'Rastløs' i København, lavet på dildakvavit, sherry og citron. 'Sild med dild' går, som navnet antyder, rigtig godt til sildemaden på frokostbordet, med dens klare og friske smag, der komplementerer den fede sild. Cocktailen er oplagt at servere til silden eksempelvis til julefrokosten, påsken eller bare en højhellig søndagsfrokost.

Tilberedningstid: 5 min. Antal portioner: 1 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 20 ml Sherry Manzanill
  • 40 ml Green Midsummer
    (dildakvavit fra VI.ER AKVAVIT)
  • 25 ml citronsaft
  • 10 ml sukkersirup

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienser shakes med is, sigtes og serveres i et lowball glas med is.
  2. Pyntet med dildkviste og limeskive (limeskiverne kan med fordel tørres inden).