Skidne æg overhældt med en sennepssauce. (©DR)

Skidne æg

Skidne æg - kogte æg overhældt med sennepssauce - er traditionelt en ret, man spisete påskelørdag, men retten kan også spises på andre tider af året. Denne opskrift på skidne æg lavede James og Adam Price i programmet Spise med Price.

Tilberedningstid: 25 min. Antal portioner: 4 pers. Denne opskrift er nem at lave.

Ingredienser

  • 8 stk. æg
  • 1 l sødmælk
  • 1 stk. løg
  • 2-3 stk. lauerbærblade
  • 3-4 stk. nelliker
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. mel
  • 2 spsk. fiskesennep
  • 1 smule salt
  • 1 smule peber
  • 1 smule hakket persille

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at lave en bechamelsauce således: Kom mælken i en gryde sammen med et par laurbærblade samt det pillede løg, hvori der er stukket lidt nelliker. Lad mælken koge op og simre ganske stille i nogle minutter, og lad den så trække yderligere 10 minutter.

  2. Smelt smørret i en anden gryde og kom melet i. Lad det bage igennem under omrøring og tilsæt så mælken ad nogle omgange, mens der piskes kraftigt. Lad sovsen koge igennem og smag den så til med fiskesennep samt salt og peber.

  3. Kog æggene smilende ca. 6-7 minutter og pil dem. Kom dem i et serveringsfad og overhæld dem med den lune sennepssovs. Drys med hakket persille og server med godt rugbrød.