Lækker klassisk ret, som både mætter og giver dig varmen. (Foto: Scanpix ©Scanpix)

Nem skipperlabskovs

En ret fra Nordtyskland, der i dagens Danmark er rigtig husmandskost. Skipperlabskovs er en god ret til en efterårsdag, hvor man mangler lidt at varme sig på - og så mætter den rigtig godt.

Tilberedningstid: 1 time, 40 min. Antal portioner: 4 pers.

Kok og program

Ingredienser

  • 1 kg kartofler
  • 600 g oksekød, skåret i terninger
  • 5 stk. løg
  • 0,5 l bouillon
  • 10 stk. peberkorn
  • 5 blade laurbær
  • 1 smule salt
  • 1 bundt persille

Tilbehør

  • 1 pakke rugbrød
  • 1 smule rødbeder
  • 1 bundt persille

Fremgangsmåde

  1. Skær de skrællede kartofler i tern. Skræl løgene og skær dem i ringe.
  2. Læg halvdelen af kartoflerne lagvis med løg og kød i en stor gryde sammen med bouillon, laurbærblade, peberkorn, salt og persillestilkene.
  3. Lad retten småkoge under låg i en times tid.
  4. Tilsæt resten af kartoflerne og kog færdig ( Det tager cirka 30 minutter) til kartoflerne er møre. Fjern persillestilkene.
  5. Serveres rygende varm direkte fra gryden med masser af hakket persille, et godt rugbrød og rødbeder.

TIP: Du kan også tilføje andre grøntsager sammen med kartoflerne som eksempelvis gulerødder.