De sprøde lår den lækreste 'finger food' og en dejlig snack. (©DR)

Skovskade i panko med blåbærkompot

Nikolaj og Jørgen fik i ottende sæson af Nak & Æd ram på skovskader i Sverige. Af de små fugle lavede de blandt andet denne opskrift, hvor lårende paneres i pankorasp og bliver til sprøde og lækre snacks. De sprøde lår dyppes i en blåbærkompot, som en frisk og sur-sød dip.

Tilberedningstid: 2 timer, 30 min. Antal portioner: 2 pers.

Kok og program

Ingredienser

Skovskade i panko

  • 6 skovskadelår
  • urter til at koge med
  • 1 dl hvedemel
  • 1 løg
  • 1 dl pankorasp
  • vindrukerneolie til stegning

Blåbærkompot

  • 200 g blåbær
  • 4 spsk. honning
  • 1 dl æblemost
  • salt og peber

Fremgangsmåde

Skovskade i panko

  1. Læg lårene i en gryde og kom urter ved. Hæld vand på, så det dækker og bring i kog. Lad det koge under låg indtil lårene er møre (ca. 2 timer). Tiasæt vand undervejs hvis det behøves. Løft lårene op og køl af. Væsken i gryden kan bruges som fond.
  2. Pisk ægget sammen, og paner lårene i hvedemel, æg og pankorasp. 
  3. Varm olie op i en gryde, og steg så lårene gyldne heri. Løft op og kom på fedtsugende papir. Drys med salt. 
  4. Server de lune lår med blåbærkompot som dyp-

Blåbærkompot

  1. Kom blåbærr i en lille gryde sammen med honning og æblemost, og lad det koge tæt sammen. Krydr med lidt peber og salt. Fjern fra varmen og lad det køle af.